Breaking News
Loading...
Monday, November 21, 2011

Info Post
The Royal Copenhagen Christmas Dinner Service Exhibition at Amagertorv is one of the most popular and nicest event and one of the Christmas month's major attractions in Copenhagen. in Copenhagen. It's 48th time that Royal Copenhagen covers up to Christmas. For many visitors, the exhibition marks the beginning of the festive season. From the end of November until we get to New Year's Eve, around 300,000 visitors will visit the exhibition to see the wonderfully decorative Christmas dinner services and get into the spirit of the season and take some inspiration home with them. It is free access to the tables at first and second floor, and last chance to see them is 31 December.
When the doors open to Royal Copenhagen’s historic Christmas tables, visitors will discover an exhibition in which celebrity families have collaborated to present a very personal interpretation of Christmas across generations.
Click here to see Christmas tables from previous year's at Royal Copenhagen.

Den 18. november slo Royal Copenhagens historiske butikk på Amagertorv for 48. gang opp dørene til de legendariske julebordene, som har vært en fast tradisjon i huset siden 1963.
I år er bordene dekket på tvers av seks kjente danske generasjoner, som presenterer spennende fortolkninger av deres personlige jul. Årets borddekkere er Uffe og Jakob Ellemann-Jensen, Marianne og Merethe Stagetorn, Ellen og Birgitta Hillingsø, Charlotte og Ole Lynggaard, familien Hincheldey fra Perch’s Thehandel samt Anja Vang Kragh og Lisa Kragh.
Julen hos familien Stagetorn er indbegrebet af velsmag og intellektuel elegance, hvor delikat konditorkunst i verdensklasse og komplicerede lovparagrafer kombineres på tværs af generationer. Den store familien på 11 personer samles i ejendommen i Indre København, hvor Merethe Stagetorn bor dør om dør med datteren Marianne, der er indehaver af Danmarks ældste konditori La Glace, og broderen Henrik, der ligesom forældrene er advokat.
Merethe og Marianne Stagetorn har kreeret et overveldende og ekskvisit ”chokoladebord”, der toner frem på et elegant podium i kraftig, mørkegrøn teatervelour, der er Danmarks ældste konditori La Glace’ signaturfarve. Chokoladebordet er gjort klar til en overdådig kageservering, som juletraditionen byder sig hos familien Stagetorn, og de indbydende kager bliver indtaget i skøn forening med Hvid Halvblonde og mesterværker fra Flora Danica stellet. Den grønne farve fra Flora Danicas æstetiske blade og stilke komplimenteres af Merethe og Marianne Stagetorns personlige monogrammer, som er smukt broderet ind i hvide Damask servietter. Herved markeres familiens pladser ved det stemningsfulde bord, ligesom det er tilfældet med marcipangrisene, der fungerer som bordkort.
Fra en glimtende prismelysekrone hænger dekorative røde julekugler og julekager i grønt La Glace bånd og sender tankerne hen på familiens juletradition, hvor der pyntes med kager og konfekt:
”Min datters passion for indbydende og delikate kager har hun ikke fra fremmede. Vi har i årevis haft en helt særlig juletradition i familien, hvor vi blandt andet pynter juletræet med konfektkroge og kager, som er små velsmagende himmerigsmundfulde, siger Merethe Stagetorn.
Denne passion for konditorkunst gengives på chokoladebordet med et overvældende overflødighedshorn i kransekage, der frister store som små. Overflødighedshornet reflekteres elegant i det store spejl, der hænger på væggen, og får bordet til at syne dobbelt så langt med to overflødighedshorn, som man ser det i La Glace’ logo. På bordet står desuden et smukt spejlfad, som er familiens eget kagefad, der bruges til at servere de søde sager på i juledagene. Det går i smukt samspil med chokoladekanden samt isklokken fra verdens dyreste porcelæn, Flora Danica. For enden af bordet står figuren Justicia, som dekorerer familien Stagetorns hjem i juledagene. Figuren symboliserer, at alle er lige for loven, hvilket er et tema, der betyder meget for familien og især for Merethe Stagetorn, der arbejder som forsvarsadvokat.
Hvid Halvblonde stellet hører til den riflede serie, som indeholder Hvidriflet, Hvid Halvblonde og Hvid Helblonde, skabt af Arnold Krog, der var kreativ direktør hos Royal Copenhagen mellem 1895 og 1916. Hvid Halvblonde var oprindeligt tiltænkt som base til Musselmalet Halvblonde, men i 1987 etablerede man produktionen af det hvide stel, der nu består af en række smukke og historiske dele.
Annelise Hincheldey Ravn og Stine Hincheldey Alwén, der er 4. og 5. generation i den legendariske A.C. Perch’s Thehandel, har ikke blot skabt et julebord, de har skabt en verden af te, der emmer af nostalgiske traditioner, Østens mystik og fremragende fornyelse i den gamle købmandsbutik anno 2011.
Beskueren kommes i møde af en historisk købmandsdisk, hvorfra familien gennem generationer har afvejet den fine te på messingvægte og har solgt de velsmagende og eftertragtede blandinger. Disken er pyntet smukt med overdådige Hvidriflede opsatser i fem etager, der byder på lidt sødt til de ventende kunder. Bag disken står et smukt patineret gult lakbord fra Østen, hvor meget af teen fra Perch’s ligeledes stammer fra. Den gule farve går i smuk forening med det hvide porcelæn, der ligeledes har sin oprindelse i Kina, og der er dækket op til varm og velsmagende jule-te serveret på Hvidriflet stellet. Bordet suppleres smukt af rustikke juletræer pyntet med skinnende kogler og agern i metal, og i vinduet hænger farverige kræmmerhuse i papir og patineret jern, som er en fast tradition hjemme hos familien Hincheldey.
”Vi har skabt et univers, der emmer af en nostalgi og tradition men med et tvist af både noget moderne og af østerlandsk mystik. Det er en helt særlig julestemning, som kunderne altid har fået hos Perch’s, og som vi i høj grad også skaber hjemme hos os selv i juledagene”, siger Stine Hincheldey Alwén.
Bag bordet er der placeret en sort kinesisk lak-reol med et nostalgisk tapet, der sender tankerne hen til en svunden tid. Reolen er elegant udsmykket med adskillige af Perch’s originale, gyldne tedåser og en ekstravagant parade af Royal Copenhagens store te sortiment, lige fra forrygende tekander til skønne tekopper, små mælkekander og søde sukkerskåle fra både de Musselmalede stel, Musselmalet Mega og de Hvidriflede stel. Flere af de imponerende fem etagers opsatser er skulpturelt udsmykket med en blanding af tørrede blomster, frugter, citron og kvæde som velduftende og te-inspireret dekoration. Den varme og hyggelige stemning fuldendes med en god bog om teens vej fra blad til kop, skrevet af Stines bror, Christian Hincheldey, eller eventyret om Peters Jul, som familien gennem generationer har læst højt for de små.
Hvid Riflet blev lanceret i 2003, men fundamentet til stellet er flere generationer gammelt, da det er baseret på forme fra Musselmalet Riflet og Musselmalet Mega. Hvid Riflet kan både bruges alene til en ren og elegant opdækning eller som et stilfuldt og moderne supplement til de musselmalede stel. Der lanceres løbende spændende nyheder i stellet, senest et tesæt med tekande, tekop, mælkekande og sukkerskål, der allerede har skabt stor begejstring hos samlere og gavekøbere.
For guldsmedene og smykkedesignerne Ole og Charlotte Lynggaard går passionen for fint håndværk, æstetik og naturens fascinerende elementer hånd i hånd med kreationen af årets julebord. Her udspiller der sig et dramatisk men stramt juleeventyr, hvor japansk minimalisme møder det eksklusive Flora Danica stels storslåede og ekstravagante formsprog. En forrygende tjørnehimmel danner en symbolsk krone over bordet.
Det imponerende 10 meter lange julebord pryder på skulpturel vis det historiske lokale og påkalder sig opmærksomhed ved første øjekast. Bordet er dækket med en blå-sort dug, der henleder tankerne på en mørk tordenhimmel, og står i kontrast til ”det hvide guld” i form af Hvid Elements samt dele fra Flora Danica, der er et af verdens mest eksklusive stel. Med valget af de to stel hylder Ole og Charlotte Lynggaard dels det fornemme håndværk, som er vigtigt for dem at holde i hævd, og dels den personlige frihed til at kombinere ekstravagance med mere stramme elementer for et unikt og kreativt udtryk. Netop derfor spiller valget af stel samtidig eminent sammen med det svungne Magnolia bestik fra Georg Jensen, som familien selv samler på, og de enkle, håndblæste unika-glas, som Charlotte Lynggaard har lavet i samarbejde med Holmegaard.
På bordet står tre speciallavede opsatser i jern, der danner en rå base for den krogede tjørnehimmel, der hænger over bordet. Himlen danner en symbolsk krone, hvorpå der er landet fine fugle, forsigtigt klippet i rispapir. Som beskueren går rundt om bordet serveres generøst små fortællinger om familiens juletraditioner fra små, enkle plateauer, som far og datter har kreeret til julens gæster, eksempelvis en japansk te opstilling, en enkel stabel med dekorative gaver eller en rund glaskuppel med snelandskab til børnene.
”Min far og jeg nyder at dække et smukt julebord, der byder på oplevelser for alle – også for børnene, der kan bruge ventetiden på at drømme sig ind i en eventyrlig verden”, siger Charlotte Lynggaard.
At naturen er en uudtømmelig inspirationskilde ses desuden på de to stole, der med japansk minimalisme er dekoreret med tjørnegrene og udgør to skulpturelle installationer. Også i de to montrer, der gemmer på glimtende smykker fra Ole Lynggaard Copenhagen, hersker flora og fauna: Charlotte Lynggaards Lotus-serie af guld og ædelstene samt Ole Lynggaards sommerfuglekollektion, opkaldt efter barnebarnet Katrine og udført i guld og brillanter.
Hvid Elements er designet af Louise Campbell og blev lanceret i 2008. Med Elements har Louise Campbell brudt med alle traditioner, og ladet kontrasterne mellem århundredes arv og det nye årtusindes livsstil mødes. Stellet rummer elementer fra Royal Copenhagens mest traditionsrige stel gennem tre århundreder: det musselmalede, Flora Danica og Halvblonde. Stellet består af alt fra kopper og tallerkner i forskellige former og størrelser til skåle og asietter og kan, pga. den samme basisform, nemt kombineres med både Blå og Multifarvet Elements.
Produktionen af Flora Danica blev startet i 1790. Stellet blev bestilt af Kong Christian VII, der ønskede at forære kejserinde Katharina II af Rusland en gave. Gaven skulle være et medlem af den internationale elite værdig, og samtidig også være symbol på Danmark og landets formåen. Den kongelige Porcelainsfabrik hentede motiverne til det berømte stel i det store bogværk "Flora Danica", som var under udgivelse på det tidspunkt, stellet blev sat i produktion. I lighed med mange andre lande fik Danmark lavet en national flora - et kobberstikværk, hvori alle rigets planter - bregner, mosser, svampe, laver og blomster - var afbildet. Det indeholdt over 3000 håndkolorerede stik, og tog 122 år at lave. I dag er Flora Danica stellet stadig i produktion og sælges over hele verden. Flora Danica bruges ligeledes af Kongehuset ved officielle begivenheder.
I familien Ellemann-Jensen er julen en kærkommen lejlighed til at samle store og små til en traditionel juleaften med et moderne tvist. Den store familie bestående af både bedsteforældre, forældre, børn og børnebørn glæder sig alle til julen, og især 1. juledag er noget helt særligt; her serveres grønlangkål med kogt flæsk, hamburgerryg, medisterpølse og snaps, hvilket er en velsmagende juletradition, som mor Alice har taget med fra Vendsyssel, hvor hun stammer fra.
Uffe og Jakob Ellemann-Jensen har valgt et julebord med et traditionelt formsprog, der er en fryd for øjet i kombination med Royal Copenhagens nyeste stel Blå Elements og enkelte dele af Musselmalet og Musselmalet Mega. Netop denne kombination af enkelthed, modernitet og tradition er indbegrebet af julebordet i familien. Det moderne stel står i kontrast til det smukke Georg Jensen ”Bernadotte” bestik, som Uffe Ellemann-Jensens mor samlede på hele livet igennem, og som i dag bliver brugt til daglig som en kærlig påmindelse om Jakobs farmor. Familien har desuden en forkærlighed for forskellige antikke glas, som med den klare blå farve både spiller smukt op til Blå Elements’ legende fortolkning af det musselmalede mønster og til de smukke, blå hyacinter.
Over det elegante bord hænger en eventyrlig himmel af fiskesnører, hvorfra glimtende blink i changerende blålige toner fanger beskuerens opmærksomhed og, sammen med et væld af fiskestænger, leder tankerne hen på familiens store passion for fiskeri. Interessen startede hos Uffe Ellemann-Jensen, der hele livet igennem har været en passioneret lystfisker, og interessen har han givet videre til sin søn, der i dag konkurrerer med sin far om, hvem der har mest ”grej”.
Da jeg var barn tog min far mig med ud på fisketure i juledagene. Passionen for fiskeri er derfor et familiært samlingspunkt, når vores store familie samles på tværs af generationer i julen”, siger Jakob Ellemann-Jensen, der lige har foræret sin datter den allerførste fiskestang, og dermed er passionen givet videre til de kommende generationer.
Det nyeste stel fra Royal Copenhagen hedder Blå Elements og blev lanceret den 1. oktober 2011. Blå Elements er designet af Louise Campbell og er en naturlig videreudvikling af det farvede Elements, der således har fået en uimodståelig overbygning i blåt. Alle stellets dele er håndmalede efter den klassiske underglasursteknik, hvilket betyder, at den koboltblå farve på Blå Elements har den samme dybde og intensitet som på Royal Copenhagens øvrige blåmalede stel. Dekorationen på Blå Elements sender en kærlig hilsen til det originale musselmalede mønster, men stikker i den grad også af fra det. Med sikker hånd lader Louise Campbell det ikoniske mønster materialisere sig i nye sprudlende ornamenteringer, der viser, at det legendariske musselmalede mønster kan fortolkes i det uendelige. Denne nyfortolkning af en klassiker gør, at Blå Elements nemt kan mixes og matches med både Mega Mussel og de Musselmalede stel.
For familien Hillingsø er julen ensbetydende med varme og hjerterum til hele familien, der tæller 12 voksne og forventningsfulde børn. Hele året rundt bor mor og datter, Birgitta og Ellen Hillingsø, side om side med deres familier, og i julen mødes alle omkring julepyntning og stegning af julegåsen, mens de spændte børn legende løber frem og tilbage mellem de to hjem.
Hillingsøs julebord dukker frem under en imponerende himmel af grøn kristtjørn og julekugler. Scenen er sat til en juleaften som i eventyret om Peters Jul og udspiller sig omkring et rundt, rødt julebord, der imponerer med en diameter på mere end to meter. Bordets klare røde farve spiller fornemt sammen med det klassiske gran og den smukke røde sløjfe på Royal Copenhagens julestel Stjerneriflet Jul og Georg Jensens klassiske dobbeltriflede bestik. Y-stolene, tegnet af Wegner, har i julens anledning fået en smuk rød farve, og de suppleres elegant af en bundet grankrans med kristtjørn og bloklys i rød lak samt et væld af røde pigeoner, der er en fast tradition hos familien Hillingsø. Ved hver af børnenes pladser, der er markeret med fire røde Trip Trap stole og et fantasifuldt bordkort med en personlig tegning fra general Hillingsø selv, ligger et lille stykke legetøj som en kærlig tanke til de forventningsfulde børn, der ikke kan vente til det bliver juleaften.
I vores familie hygger vi os altid sammen på tværs af generationerne – også i julen. Vores børn er ofte sammen med deres bedsteforældre, og i julen har min mor altid gjort meget ud af at dække det hyggeligste julebord, hvor der er rum til at være den, man er, siger Ellen Hillingsø.
Som i Peters Jul er de små grødskåle fra stellet Stjerneriflet Jul klar til den varme risengrød, og på bordet ligger naturligvis den fint indpakkede mandelgave. Bag bordet hænger tunge gardiner ned som symbol på familiens traditionelle juleleg, hvor et af børnebørnene gemmer sig bag gardinet og fordeler den ene mandel ved at råbe navnene i den rækkefølge, som risengrøden skal serveres.
Vindueskarmen er pyntet med en smuk etagere fra Stjerneriflet Jul med rigelige mængder stribet konfekt, hasselnødder, brunkager, klementiner, pebernødder samt chokoladeknapper. Ved siden af bogen om Peters Jul, som alle holder meget af, står et spil Tegn og Gæt, som hele familien spiller, når salmerne er sunget og gaverne åbnet. Når børnene er lagt i seng, trætte efter aftenens strabadser, nyder de voksne et glas Sambuca og lidt sødt.
Stellet Stjerneriflet Jul emmer af julestemning og har både et eksklusivt og nostalgisk udtryk. Det er dekoreret med et bedårende og poetisk mønster, der udgøres af højtidens klassiske symboler. Formen på Stjerneriflet Jul er hentet i Royal Copenhagens store skatkammer, som rummer virksomhedens arkiver fra de sidste 235 år. Da stellet skulle produceres fandt man den stjerneriflede form, som blev fremstillet første gang i 1895. Stjerneriflet Jul, der har været på markedet et par år, er blevet en stor succes over hele verden og har, takket være de smukke julemotiver og de klassiske former, allerede udviklet sig til at være en ægte Royal Copenhagen-klassiker.
Lisa Kragh og Anja Vang Kraghs julebord er en blomstrende hyldest til naturens magiske og vilde flora. Mor og datter har kreeret et eventyrligt og stemningsmættet blomsterunivers med det nye Flora stel, som designeren Anja Vang Kragh netop har skabt for Royal Copenhagen. Det florale og flamboyante er det kreative afsæt for et fabelagtigt univers, hvor naturens frodige foranderlighed har overtaget den menneskeskabte, kontrollerede verden, som vi kender den.
Det utraditionelle julebord er placeret midt i den vilde natur og er blevet overtaget af et frodigt træ, der er vokset gennem bordet. På træets grene vokser eventyrlige, håndlavede silkeblomster, der på fineste vis komplimenterer de mange forskellige blomstrende dekorationer på det nye Flora stel fra Royal Copenhagen. De nye steldele har alle en eksklusiv guldkant, der spiller smukt sammen med det matte guldbestik, som flygtigt er placeret på og omkring bordet sammen med antikke vinglas. Gæsternes stole er placeret henkastet omkring bordet og sender tankerne hen på den eventyrlige julemiddag, der er indtaget i den vilde natur.
For min mor og jeg er julen en tid, som vi fejrer med højtidelighed og kreativitet. Det er en periode, hvor vi begge reflekterer over året, der er gået og det nye år, der kommer. Derfor fejrer vores bord kreativiteten og udstråler tidens og årstidernes gang”, siger Anja Vang Kragh.
Magien og forunderligheden ved mor og datters julebord er som taget ud af fortællingen om Alice i Eventyrland. Her hersker naturens ukontrollerbare kræfter, der understreges yderligere af en imponerende spejl-effekt, der giver både bordet og træet nye, dybere dimensioner, og får det til at syne endnu større og stærkere. Den dybe dimension er også til stede mellem mor og datter, der har samme blik for æstetik og det visuelle, hvorfor skabelsen af bordet har været en naturlig proces, der trækker kreative tråde til familiens mangeårige kunstneriske og kreative virke.
Flora Danica er et af verdens mest prestigefyldte og luksuriøse porcelænsstel. Nu har den danske designer Anja Vang Kragh udført en betagende, ny gendigtning af det dyrebare stel, som har fået navnet Flora. Flora er dekoreret med hvert sit unikke blomstermotiv, blandt andet iris, magnolie, rododendron, viol, kornblomst eller rose. Det imponerende stel byder på 49 dele, og der er både tekande, højhankskopper med underkop, sukkerskål, espressokopper, fade, salatskåle, slikskåle, dybe tallerkener, middags- samt frokosttallerkener – alle udsmykket med blomsternes glæde og poesi.

0 comments:

Post a Comment